mandag den 21. februar 2011

4 mdr som hjemløs


En mindre bedrift vil nogen måske tænke, men jeg betragter den som værende af en størrelse, der fortjener et indlæg i min blog. Tiden sneglede sig afsted, jeg boede lidt hos nogle af mine søde venner og veninder, så lidt hos min mor, og så tilbage til det jyske igen.. Det er dejligt at opdage hvor mange rigtig venner man pludselig har, hvem det faktisk er, der tilbyder sin hjælp, når det er allermest ønsket. Det var en træls tid, for det er svært (måske især for en kvinde?) at bo i to sportstasker, uden nogen egentlig base. Efter endeløs venten på at kommunen kunne få fingeren ud, venten venten og atter venten, lykkedes det mig endeligt at få øjene op for, at et kollegieværelse måske ikke var det værste at finde. Så da et kollgieværelse på Danmarks største kollegie tilbød sig, slog jeg til. Og hvor er det fantastisk at have sin egen dør at lukke, sit eget lille kammer at bestemme over. Det er ganske vist småt, men efterhånden er det blevet særdeles hyggeligt. Nu vil jeg nyde min tid som "rigtig studerende"/kollegianer, og hygge mig med mine nye spændende naboer.