tirsdag den 5. april 2011

Mango-Avocado-chilli-salat

Så blev det tid til endnu en opskrift. Det er den lille salat på dette billede i skal kigge på. Resten er grillet aubergine, fiskefrikadeller og et lækkert foccacia brød.





Skøn frisk salat der ser flot og lækker ud!

Opskrift til 2 personer:

1 spsk olivenolie

½ mango

1 avocado

1 tomat

½ lille rødløg

½ chili

1-2 spsk citronsaft

1 lille håndfuld frisk basilikum

Skræl mango og avocado og skær dem i små tern. Skær tomater i tern og hak løg og chili fint. Bland mango, avocado, tomat, løg, ½ spsk olivenolie, citronsaft og grofthakket basilikum i en skål. Smag til med salt.

Mums!

søndag den 3. april 2011

Chokolade-orgasme-brownien!!


Her er et billede af kagen, den er ikke køn, men smagen er "to die for"!

Dette billede er taget mens det er i en lille form. En portionsform. Det er rigtig fint at servere til dessert med en kugle vanilie is ovenpå.

Opskrift: (til en bageform på 15*20 cm)
200 g mørk chokolade
150 g smør
125 g mel
15 g kakaopulver
300 g brun farin
1 knsp salt
2 æg
1 tsk vanilie sukker
0,5 tsk bagepulver
100 g hakket nødder

Tænd ovnen på 180 grader
smelt smør og 100 g af chokoladen i et vandbad, stil den til side til afkøling.
Pisk æg, tilsæt sukker, vanilie sukker, kakaopuver, farin, salt, bagepulver. Vend derefter forsigtigt den smeltede smør-chokolade masse i. herefter mel, nødder og de sidste 100 g chokolade hakket. Hæld blandingen i bageformen, og udjævn toppen med en dejskraber. Bag kagen ca 25 min.

Det vigtige ved en brownie, er at den er helt blød når man tager den ud. Toppen skal være fast og sprød, men den skal gerne være meget klæ indeni, den spises ikke varm, men først når den er helt afkølet. Den er faktisk allerbedst dagen efter, hvor den har fået tid til at samle sig. Hvis den er lavet rigtig, er den fast, men meget klæ indeni, så chokoladen rigtig kommer til sin ret. Jeg synes det kræver lidt øvelse før man finder det bedste resultat. Jeg har forsøgt en del opskrifter med tiden, men det er denne jeg konstant vender tilbage til.




Naan brød

De her brød stammer fra Indien, og jeg vil nødig stå inde for at dette er en autentisk indisk oplevelse, men jeg er ret glad for dem alligevel. De er dejlig luftige, og rigtig gode madbrød. Det jeg særligt er glad for ved disse brød er deres korn på toppen.

Opskrift til ca. 4 brød (dobbel efter behov)
3 spsk lunken mælk
2 tsk frisk gær
200 g mel
1 pisket æg (*2, 1 pisket til pensling, så kornene hænger ordentligt ved)
3 spsk yougurt naturel
30 g smeltet smør
0,5 tsk salt
sesamfrø
jomfru i det grønne også kaldet nigella frø

Bland mælk og gær sammen, lad blandingen stå lunt i 10 min. bland resten i (NB! kun et æg), og ælt dejen godt, til den er lækker smidig. Smør en skål med olie, put dejen i, dæk skålen med film, og stil den til hævning i min en time. Gerne længere hvis der er tid til det. Del dejen i fire stykker, brug en kagerulle til at rulle stykkerne ud i dråbeformet stykker. Pensel dem med pisket æg, og drys sesam og nigella frø på. Efterhæves gerne i 20-30 min.
Bages ved min. 225 grader i en forvarmet ovn, de skal gerne puffe lidt i ovnen. Bages ca. 10 min. Tjek om de er færdige ved at banke let på undersiden af dem, lyder de hule er de færdige.

Tykke minipandekager m nutella, banan og jordbærmilkshake!

Dette er det lækreste morgenmad, hvis man er til den slags.

Jeg plejer at lave en ordentlig portion når jeg er igang, altså denne portion gange 3 el 4.

Minipandekager: (nok til ca. 8 stk)
150 g mel
1 tsk bagepulver
3 knsp salt
1,5 dl mælk
1 æg
30 g sukker
30 g smør
evt. friske bær el chokolade, hvis man har lyst til det. ca. 125 g.

alt blandes sammen, piskes godt. Smørret bruges til stegning. brug to skeer til at få dejen over på panden, steg dem ca 2 min. på hver side, eller til de bliver gyldne.

Jordbærmilkshake:
Frosne jordbær (alle bær kan bruges, kun fantasien sætter grænser)
mælk
akaciehonning
evt. koldpresset hørfrøolie, bruger jeg altid i milkshakes og smoothies, det er super godt for huden, fordøjelsen og tarmene. Jeg bruger gerne 3-4 spsk. Kan købes i helsekoster, men efterhånden tror jeg også steder som brugsen, super best og bilka har det. Det er vigtigt det står på køl når man køber det, så er man sikker på at oliens gode egenskaber er blevet bevaret. Det skal efterfølgende også stilles koldt.

Blendes sammen og serveres med det samme.

Pandekagerne lægges sammen, pandekage med nutella og banan i skiver i så mange lag som man nu ønsker.

milkshaken serveres med sugerør :)



Hindbærsnitter

Disse lækre hjemmelavet hindbærsnitter, sender en direkte tilbage til barndom. Sukkerchok for vildt! De smager så dejligt, er relativt simple, men det kræver noget tålmodighed at lave dem.

der bliver ca. 18 små, men de er kun halv størrelse af dem man ser i bagervinduet.

Mørdej:
300 g mel
200 g smør
100 g sukker
1 æg

Hindbærmarmelade
glasur laves af flormelis og kogt vand
krymmel til pynt

Fremgangsmåde:
Saml hurtigt mørdejen, den bliver samlet ved at varmen fra hænderne smelter smørret. Så jo længere tid man har den i hænderne, jo mere klisteret bliver den, derfor skal den samles hurtigt. Hvis den følelses for klisteret, så pak den ind i film, og læg den i køleskabet et par timer, så bliver den lettere at arbejde med.
Rul mørdejen ud i to rektangler på ca. 10*50 cm.
Bages ved 200 grader i en forvarmet ovn, i ca ti minutter. Hold øje med dem, de må ikke bliver brune.

Når de er helt afkølet, smøres den ene med marmelade, og den anden rektangel lægges forsigtigt ovenpå.
Pynt med glasur og krymmel.
Skær dem med en meget skarp kniv, ellers knækker de let i kanten, ca. 5 cm brede



Her ses de inden i skæres i små stykker:
Her er de færdige snitter lagt på en bakke til afkøling, så glasuren kan størkne inden de serveres.
De er måske ikke lige så flotte som bagerens, men smagen fejler så absolut intet!!

Klassikeren!

Annelise-kage el. frk. Haarup-kage
Kært barn har mange navne

Kagen:
2,5 dl olie (gerne den billige slags, raps el. solsikke)
800 g mel
800 g sukker
1 liter kærnemælk (husk at købe økologisk for dyrevelfærdens skyld!)
4 tsk natron
8 tsk stødt kanel

Glasur:
100 g smeltet smør
500 g flormelis
4 tsk vanilie sukker
2 spsk kakaopulver
ca 8 spsk varm stærk kaffe, el til glasuren har fået den rette konsistens

Tænd ovnen på 200 grader

Sukker og olie røres sammen, kærnemælken røres i, natron og kanel, og tilsidst mel. Røres godt sammen!

bages midt i ovnen ca. 30 min. Tjek med en kniv i midten, sidder der noget dej fast, skal den have 3-5 min mere.

Når kagen er kølet af, laves glasuren:
Smelt smørret i en gryde, når det er smeltet blandes resten af ingredienserne i. Vendt med kaffen til sidst, til glasuren har fået den rette smørbare konsistens.

Spis, smovs og nyd!




2010/2011 nytårskagen!



Kagerne:
3 piskede æg
175 g smør
175 g sukker
150 g mel
3 spsk kakaopulver
2 tsk bagepulver

Creme:
2 dl piskefløde
200 g chokolade, gerne blanding af både mørk og mælke chokolade

Glasuren:
1 dl. piskefløde
100 g chokolade

Pynt:
Hvid chokolade, revet med en osteskære.

Fremgangsmetode: (NB! Lav cremen aften før!!)

Creme: opvarm fløden og smelt chokoladen heri. Det er vigtigt at fløden ikke koger. Når alt chokolade er smeltet, stilles den til side til den er kølet lidt ned, herefter stilles den i køleskabet natten over.

Tænd ovnen på 180 grader. Der skal bruges 2 runde kageforme. smør disse med olie el smør. Rør smør og sukker til en blød masse, pisk forsigtigt æggene i. Sigt mel, kakao og bagepulver i blandingen og vend det i den bløde masse. Del blandingen ligeligt imellem de to smurte forme, og udglat toppen med en paletkniv. Bages i ca. 20-25 min. Vend dem ud på en bagerist og lad dem køle helt af.

Note: Jeg bagte dobbelt portion, for at få den højde på kagen, som ses på billedet.

Glasuren: chokoladen smeltes i et vandbad, når det er kølet i 5 min, røres fløden i. Lad den stå så den bliver tyk et par minutter.

Cremen piskes til en tyk chokolade creme (Sarah Bernard - creme!)
Når kagerne er kølet ned, smøres cremen på den ene kage, hvorefter den anden kage forsigtigt lægges ovenpå. Herefter smøres glasuren ud, så den dækker hele kagen. Til slut, mens glasuren stadig er våd, pyntes den med hvid chokolade.

Den bliver så flot! Hav lidt tålmodighed, det er ikke den letteste kage, men den er det værd. Kan serveres med lidt vanilie is, og lidt hindbærpuré (opskrift herpå følger senere)