fredag den 20. september 2013

Æble Muffins

Den originale opskrift på disse små lækre muffins, finder du i Annes Køkken. Jeg kunne dog ikke lade være med at justere lidt, fordi jeg altid finder noget i mit køkken der frister.
Jeg valgte at putte lidt mindre æbler i, ca. 3 store æbler, og derudover tilføje 100 g revet marcipan. Jeg vendte mit kanelsukker i min æble/marcipan blanding, og lagde først en bund af dej, efterfulgt at en spiseske æble/marcipan blanding, og toppede af med dej så det dækkede æblerne. Enjoy :)
Et lille tip, så er en stor sprøjtepose et hit til at fordele dejen i formene!

Spejleæg på en ny måde

Jeg elsker æg, men jeg er død træt af spejleæg, fordi der altid er noget af det hvide der ikke bliver ordentligt stegt, og vender man det om, mister man den bløde blomme. Derfor er jeg begyndt at lave mine æg på en ny måde. Jeg tager simpelthen et stykke brød, og det må gerne være det triste lidt tørre brød, der er stadiet før det bliver smidt ud. Så tager jeg et æggebærer og laver et hul i midten, varmer en pande op med rigeligt smør, lægger brødene på, og klækker mine æg i hullet. Efter det har stegt lidt, vender jeg det. Blommen kommer til at ligge inden i hullet, så hvis man ønsker det er det faktisk en super nem måde at få stegt al æggehviden, men bibeholde den bløde midten. MUMS!!