Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at strikke mere babytøj, men jeg kunne ikke stå for den her lille hue. Den tog mig en aften at strikke, og den er strikket på pind 2,5 i bomuldsgarn fra Søstrene Grene. Opskriften er fra bogen "All You Knit Is Love", og er du til at strikke de små størrelsen, er bogen alle pengene værd. Den koster kun 125,- og der er mange søde opskrifter i! :)
onsdag den 16. oktober 2013
Babyhue
Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at strikke mere babytøj, men jeg kunne ikke stå for den her lille hue. Den tog mig en aften at strikke, og den er strikket på pind 2,5 i bomuldsgarn fra Søstrene Grene. Opskriften er fra bogen "All You Knit Is Love", og er du til at strikke de små størrelsen, er bogen alle pengene værd. Den koster kun 125,- og der er mange søde opskrifter i! :)
Camomille
Som alle andre her i blogland, så jeg mig nødsaget til at prøve kræfter med sjalet "Camomille" fra Isager. Det kom til at så sådan ud:
Jeg har strikket sjalet i 100 gram Alpaca, og 100 gram Højlandsuld. Jeg har strikket på pind 3,5 og blondekanten er strikket på pind 3. Jeg er selv ret godt tilfredt, MEN; det er mig ubegribeligt hvordan et kendt navn som Isager kan udgive så lille og simpel en opskrift, uden at teststrikke den. Opskriften er fyldt med fejl, så har du lyst til at prøve kræfter med dette sjal, så tjek rettelserne på isagers-hjemmeside først. Jeg ved godt at Isager er kendt for ikke at kunne lave en opskrift uden fejl, men hvorfor hun/de ikke ønsker at rette op på det ry, det lærer jeg nok aldrig at forstå. Efter en lille opsang til Isager, er der vist kun tilbage at sige at sjalet er dejligt, og jeg bruger det allerede meget :)
Jeg har gang i mange små projekter, og et stort projekt for tiden. Jeg strikker Skovtur af Annette Danielsen. Det er en sand fornøjelse, for hun skriver opskrifter UDEN fejl. Jeg kan slå hjernen fra, og bare gøre som der står, efter en omgang Isager, er det i sandhed en fornøjelse :) Når jeg bliver færdig, får min "Skovtur" et indlæg for sig selv ;)
fredag den 20. september 2013
Æble Muffins
Den originale opskrift på disse små lækre muffins, finder du i Annes Køkken. Jeg kunne dog ikke lade være med at justere lidt, fordi jeg altid finder noget i mit køkken der frister.
Jeg valgte at putte lidt mindre æbler i, ca. 3 store æbler, og derudover tilføje 100 g revet marcipan. Jeg vendte mit kanelsukker i min æble/marcipan blanding, og lagde først en bund af dej, efterfulgt at en spiseske æble/marcipan blanding, og toppede af med dej så det dækkede æblerne. Enjoy :)
Et lille tip, så er en stor sprøjtepose et hit til at fordele dejen i formene!
Spejleæg på en ny måde
Jeg elsker æg, men jeg er død træt af spejleæg, fordi der altid er noget af det hvide der ikke bliver ordentligt stegt, og vender man det om, mister man den bløde blomme. Derfor er jeg begyndt at lave mine æg på en ny måde. Jeg tager simpelthen et stykke brød, og det må gerne være det triste lidt tørre brød, der er stadiet før det bliver smidt ud. Så tager jeg et æggebærer og laver et hul i midten, varmer en pande op med rigeligt smør, lægger brødene på, og klækker mine æg i hullet. Efter det har stegt lidt, vender jeg det. Blommen kommer til at ligge inden i hullet, så hvis man ønsker det er det faktisk en super nem måde at få stegt al æggehviden, men bibeholde den bløde midten. MUMS!!
torsdag den 15. august 2013
Babysæt
Dette lille sæt er til en af mine søde strikkeveninder, som skal nedkomme til november.
Måske hun ser det her, måske gør hun ikke. Hun får det på onsdag. Jeg håber hun bliver glad. Både blusen og bukserne er strikket efter opskrifter i bogen "all you knit is love", det er en dejlig bog!
De små søde knapper har jeg fundet i Fandango.
Trøjen er strikket i Drops Alpaca, og buskerne er i uld/bomuld fra Garnudsalget.
Barnevognstæppe i grannystripes
Jeg er begyndt at hækle, og selvom at jeg ikke er noget haj til det, kan jeg godt lide at veksle mellem strik og hækling, så fingrene ikke låser sig fast i en position. Dette lille tæppe, som ikke er så langt endnu, bliver måske til mig selv, når det engang bliver aktuelt. Jeg elsker farverne! Det er hæklet i Grannystripes;
Slå 150 lf op.
2 rk: 1 fm i hver lm.
3 rk: *3 stgm i 3. fm, 1 lf, 3 stgm i 3. lm* Fortsæt rk ud. lav 3 lm i slutningen, for at vende arbejdet.
Og sådan fortsætter man, jeg har skiftet farve i hver anden rk, så alle de løse ender hænger samme sted. Faktisk så har jeg i mine 3 vende lm hæklet med begge farver, for på den måde at hæfte ender.
Af garn jeg har brugt bomuldsgarn fra stof og stil.
Af garn jeg har brugt bomuldsgarn fra stof og stil.
Opdatering følger, når tæppet er nået videre.
Drengevest
Denne vest har jeg lavet til min lille stedsøn, som ser noget så lækker ud i den. Den tog noget tid at strikke, fordi det var første gang jeg kastede mig over striber, og det skulle jeg lige hitte ud af! Den kom i "skamme-skuffen" i 7 måneder, inden jeg fik taget mig sammen til at få den gjort færdig. Heldigvis havde jeg valgt en rigelig stor størrelse, så da jeg blev færdig med den, passede den perfekt. Den er strikket i bomuldsgarn fra Fandango, og den er blød og lækker, og har også overlevet en tur i vaskemaskinen. Jeg er vild med farverne! Opskriften fandt jeg inden på Drops, hvor jeg blot har udskiftet mønsterstrikket med striber.
Abonner på:
Opslag (Atom)